ADDITIONALITET

Mål ift. fonden

MENU

Evaluering

Tilbage til forsiden

Målgruppen

Additionalitet

Formidling

 

PROJEKTETS ADDITIONALITET

 

Projektet henvender sig til en gruppe af

personer, der er truet af landvarig ledighed,

og som projektet forventer at kunne indsluse

på arbejdsmarkedet via opkvalificeringsforløbet Creative Ghetto. Ingen andre er forpligtede til

at løse dette problem på netop denne måde,

og derfor er projektet additivt i forhold til øvrige igangværende projekter og aktiviteter.

 

Samtidig er projektet eksperimenterende i

forhold til den traditionelle kommunale og statslige håndtering af beboere fra udsatte borgergrupper og/eller udsatte boligområder, fordi Creative Ghetto forholder sig til ’ghettoen’ som et potentiale frem for et problem for byen. Projektet har således en eksperimenterende tilgang til integrationsproblematikken og håndteringen af problemer i ghettoiserede boligområder.

 

Formålet, indholdet og formen adskiller sig fra andre projekter, lokalt og nationalt, fordi projektet arbejder med både et socialt og et rumligt perspektiv. (En del af) intentionen er således at integrere ’ghettoens’ kreative i de danske kreative brancher, samt at formidle

dette tiltag til et større publikum.

 

Creative Ghetto rækker derfor som projekt længere ud end det første etablerende projekt, og kan med tiden blive en permanent institution og markør i form af et lokalt funderet kreativt bureau. Projektet er derfor med til at forøge kvarterets tiltrækningskraft, og på længere sigt kan bureauet blive en særlig markør i bydelen.

 

Det er netop også almindeligt for byudviklingen, at når de kreative brancher flytter ind i en bydel, kvalificeres ellers nedslidte bydele med et helt anderledes, som det fx har været tilfældet på Vesterbro og Islands Brygge.

 

Dette er med til at ændre kvarterets identitet

og påvirker derfor også udsatte beboergrupper, som fx indvandrere, i en positiv retning.

Samtidig er det helt tydeligt, at København

netop mangler et sådan forum for kreative personer med anden etnisk baggrund end

dansk. Særligt i disse dage, hvor denne mangel på kulturel udveksling er specielt synlig.