BAGGRUND

Baggrund

MENU

Projektforløb

Kontakt

Initiativtagerne

Om EU's socialfond

Deltagere

 

HVORFOR ER DER BRUG FOR

CREATIVE GHETTO?

 

Nydanskerne er de nye kreative, og de er

en del af fremtiden for de kreative brancher

i Danmark.

 

På samme måde som ghettoiserede områder i byerne ikke behøver at være et problem men

i stedet kan anskues som et potentiale, så er ledige nydanskere i arbejdsstyrken ikke nødvendigvis kun et problem i Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen men også et uudnyttet potentiale for erhvervslivet.

 

Det er en vigtig pointe for Creative Ghetto, 

at den del af befolkningen der udgøres af personer med indvandrerbaggrund, er en voksende gruppe, og derfor også et ekspanderende forbrugersegment.

Det betyder, at der i reklamebranchen er

plads til personer, der er i stand til at

målrette salgsbudskaber, som henvender sig

til denne forbrugergruppe. Formålet med Creative Ghetto er at få de nye kreative

frem i lyset.

 

Intentionen med Creative Ghetto er derfor

også at udpege fremtidens muligheder for beskæftigelse i de kreative brancher.

Etablering af netværk mellem unge kreative

med indvandrerbaggrund og de kreative brancher er derfor ikke bare en jobmulighed

for de ledige, men også en udviklingsmulighed for brancherne.

 

MERE BAGGRUND

 

Creative Ghetto handler om at se og erfare forskelligheden som en styrke for bl.a. reklamebranchen. 

 

Derfor hjælper Creative Ghetto kreative nydanskere i alderen 20-35 år med at

nedbryde nogle af de uskrevne regler - og fordomme - på arbejdsmarkedet. Bl.a. at de kreative brancher ikke er en karrieremæssig

mulighed i Danmark, hvis du har en anden etnisk baggrund end dansk.

 

Et succeskriterium for Creative Ghetto er

derfor også, at de samarbejdende bureauer

er forgængere i branchen, og at de kreative brancher med Creative Ghetto vil få øjnene

op for samarbejdsmulighederne med de nye kreative.

 

GHETTOGETHER

 

Creative Ghetto tog oprindeligt udgangspunkt

i de problemer og fordomme, der er omkring udsatte boligområder i Danmark – de såkaldte ’ghettoiserede’ områder. Fordommene, der

oftest er etnisk bestemte, er med til at

udgrænse ikke kun de udsatte beboergrupper men hele kvarteret og dermed kvarterets omdømme og tiltrækningskraft i forhold til

den omgivende by. Det påvirker områdets beboere negativt, fordi de oplever kvarterets identitet som socialt fragmenteret og sat

uden for byens udvikling – socialt, kulturelt

og økonomisk.

 

Creative Ghetto ønsker at være med til at bryde denne onde cirkel ved at arbejde med social og erhvervsmæssig integration.

 

Creative Ghetto forholder sig til ’ghettoen’

som et potentiale i stedet for et problem for

byen. Projektet arbejder derfor med både et socialt og et rumligt perspektiv, fordi en del

af intentionen med Creative Ghetto er at

integrere ’ghettoens’ kreative i de kreative brancher. 

 

Creative Ghettos mere lokalt orienterede baggrund er de tiltag, der gennem

de sidste par år er sat i gang på Ydre

Nørrebro - herunde områdefornyelse af Mimersgadekvarteret.

 

Samtidig supplerer Creative Ghetto Programbestyrelsens strategi mod ghettoisering, København Kommunes områdefornyelse af Mimersgadekvarteret, og initiativer som iværksætterkampagne for personer med anden etnisk baggrund end dansk, herunder bl.a. Born-Global projektet,

der også er støttet af Den Europæiske Socialfond.

 

 

OMRÅDEFORNYELSEN I MIMERSGADEKVARTERET

 

Creative Ghetto er lokalt forankret under Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret, en institution under Teknik og Miljøforvaltningen

i Københavns Kommune.

 

Områdefornyelsen er en helhedsorienteret indsats, der har som mål at forbedre det fysiske, det kulturelle og det sociale miljø i Mimersgadekvarteret. Planlægning og gennemførelse af fornyelsen foregår i et tæt samarbejde mellem kommunen og kvarterets beboere, foreninger og institutioner.

 

Områdefornyelse er et projekt som i sit formål

og indhold ligner de eksisterende kvarterløft-projekter. Det handler om at iværksætte et

løft og igangsætte en positiv udvikling i bykvarterer, der trues af sociale problemer

og fysisk nedslidning. Mimersgadekvarteret er præget af sådanne problemer og Københavns Kommune har derfor besluttet at kvarteret

skal områdefornyes over de næste 5 år.

Det er forvaltningspersonernes opgave at

vejlede og bidrage til at udvikle borgernes

forslag og dermed være med til at styrke den faglige proces og samtidig sikre at processen fører frem til gennemarbejdede forslag fra arbejdsgrupperne.

.

Områdefornyelsen har tidligere været under Kvarterløftsekretariatet i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Områdefornyelsen er i 2006 flyttet til Teknik

og Miljøforvaltningen/Plan og Arkitektur.

 

se www.mimersgadekvarteret.dk