FORMÅL & METODE

Undervisningsplan

MENU

Formål & metode

Tilbage til forside

Formidling

Kompetencer

 

         

FORMÅL OG METODE I DE ENKELTE UNDERVISNINGSMODULER

 

Metodisk gennemgår projektdeltagerne et opkvalificerende undervisningsforløb, der giver

en bred kreativ grunduddannelse. Forløbet gør deltagerne i stand til at orientere og etablere

sig indenfor de kreative brancher.

 

Den metodiske udvikling er funderet i forankring

i teoretiske såvel som praktiske aktiviteter. Der

er derfor en fortsættende gensidig relation mellem det metodiske udviklingsarbejde og projektets indhold. Dette skal være med til at optimere projektets metode, og være med til at udvikle projektets bæredygtighed.

 

1. INDLEDENDE AKTIVITETER

 

Deltagerne visiteres og udvælges i overensstemmelse med projektets målgruppe.

De informeres om projektets målsætninger og forløb, deres individuelle kompetencer (erfaring, viden og evner) afdækkes, og deres egne

ønsker med projektet formuleres.

 

Afdækningen af deltagernes individuelle kompetencer og arbejdsmæssige ønsker skal sikre, at senere opgaver med konkrete problemstillinger og opgaveløsninger bedst

muligt kan tilrettelægges efter den enkelte deltagers ønsker og evner. Deltagernes indsats, evner og ønsker evalueres efterfølgende

løbende, således at projektet fortsættende optimerer indsatsen i forhold til den enkelte deltager.

 

På baggrund af disse aktiviteter foretager den faglige koordinator og underviseren en mulig fremtidig parring mellem deltageren og et samarbejdende bureau.

Den metodiske udvikling af projektet lægger fra starten stor vægt på, at den enkelte deltagers kompetencer afdækkes så præcist som muligt.

I en pædagogisk kontekst er det meget vigtigt,

at deltagerne hele tiden involveres direkte i planlægningen af det individuelle forløb, samt

at de gøres bekendte med, at de har mulighed

for at påvirke forløbet i forhold til deres egne ønsker og målsætninger.

 

Projektet lægger stor vægt på udviklingen af sociale og kreative kompetencer, herunder også deltagernes evner til at indgå i arbejdsmæssige fællesskaber.

 

2. UNDERVISNINGSFORLØB

 

I denne periode vil deltagerne få et mere indgående kendskab til de kreative brancher, efterhånden som de modtager ny faglig viden.

De bliver introduceret for de mange forskellige medier, som de kan komme til at arbejde med,

og de bliver undervist i forskellige værktøjer og teknikker i forbindelse med det kreative udviklingsarbejde.

 

I undervisningsforløbet er der to eksterne

kurser i henholdsvis Web-design samt tekstforfatterteknikker/skrivning. Deltagerne udfører løbende praktiske opgaver i forhold til

den viden de opnår, således at teorien bliver forankret i konkrete praksisser.

 

Når deltagerne har opbygget et bredt fagligt grundlag bliver de introduceret til aktører i branchen, som skal inspirere og sparre med deltagerne. Der er tale om eksterne konsulenter, der typisk tilbringer en dag hos Creative Ghetto. Derved får deltagerne et indblik i både hvad de kan og allerede har lært, men også i de muligheder, der er for dem i deres fremtidige udvikling.

 

De eksterne konsulenter interagere med deltagerne, således at der kan være en kreativ udveksling mellem parterne. Det anses for

vigtigt, at deltagerne hele tiden er aktivt med i forløbet, og ikke passivt modtager undervisning. Dette skal også være med til at styrke deltagernes evner til dialogbaseret samarbejde og reciprok kreativ udvikling.

 

I denne fase af undervisningsforløbet er der

også indlagt faglige kurser i web-design og skriveteknikker, der skal gøre deltagerne i stand til at optimere formidlingen af deres ideer og opgaver.

 

Den metodiske teknik i undervisningsforløbet handler om at give deltagerne nogle specifikke faglige færdigheder og værktøjer. Teori bliver løbende forankret i praksis, når deltagerne løser konkrete opgaver, der tager udgangspunkt i deltagernes nye faglige viden.

 

3. KREATIVT UDVIKLINGSARBEJDE

 

Når deltagerne har gennemgået den grundlæggende opkvalificering skal de arbejde med en konkret opgave sammen med de samarbejdende reklamebureauer.

 

Deltagerne er på dette tidspunkt i stand til at operationalisere deres kreative ressourcer på konkrete opgaver. De har fået et bedre overblik over arbejdsgange på bureauerne samt større kendskab til deres egne kompetencer. Samtidig

er deres samarbejdsevner og sociale intelligens blevet udviklet under forløbet, hvilket gør dem i stand til at optimere aktiviteten i arbejdsmæssige fællesskaber.

 

Kreativt udviklingsarbejde har også at gøre med kvalificeringen af ’den gode idé.’ Derfor lærer deltagerne om integrationen af det samlede projekt, fra kvalificeringen af den bæredygtige

idé til implementeringen i det faktiske produkt.

 

Deltagerne skal i den forbindelse også opnå forståelse for, hvad kreative kompetencer i erhvervslivet betyder for både virksomheden

og den kreative medarbejder. I den forbindelse

vil der indgå en kort introduktion til iværksættermuligheder, hvis nogle af deltagerne ønsker at udforske mulighederne for at etablere sig som iværksættere. Hvis ingen af deltagerne har sådanne ønsker, er det sandsynligt at denne sidste del udgår, og der i stedet udelukkende fokuseres på det kreative udviklingsarbejde.  

 

Det er en pointe i den metodiske udvikling, at deltagerne løbende udvikler deres evner til samarbejde omkring løsningen af opgaver eller håndteringen af problemstillinger, og at denne udvikling positivt afspejler sig i deltagernes arbejdsvaner.

 

Metodisk er deltagerne nu kommet tættere på

det faktiske arbejde i de kreative brancher. Samtidig har de gennem dagene med de

eksterne konsulenter haft direkte kontakt med miljøet. Det forventes derfor, at den enkelte deltager gennem det erhvervede kendskab til miljøet har opnået en større afklaring af egne muligheder i forhold til at agere inden for de kreative brancher.

 

4. PROJEKTER

 

Deltagerne har fået praktisk erfaring med et samlet arbejdsforløb omkring løsningen af en konkret opgave. De har udviklet deres samarbejdsevner og de skaber nu deres eget produkt, som de kan bruge som dokumentation for deres kompetencer.

 

I projektforløbet arbejder deltagerne med konkrete opgaver stillet af de samarbejdende reklamebureauer. Opgaverne kan være faktiske kundeopgaver hos bureauerne, eller opgaver

som bureauerne sammensætter til deltagerne, fx pitch på en fremtidig kunde. Deltagerne bliver stillet opgaven, hvorefter de skal løse den på baggrund af den viden, de har erhvervet i de foregående måneder.

 

Deltagerne gennemgår derfor en arbejdsproces, der tager udgangspunkt i en konkret kampagne, fra konceptmøde, brainstorming og idéudvikling

til præsentation af produktet. Formålet er, at deltagerne får erfaring med den samlede arbejdsproces, samt at de får produceret materiale, der efterfølgende kan dokumentere deltagernes kreative og faglige kompetencer.

 

I forhold til den metodiske udvikling bør deltagerne på nuværende tidspunkt være i stand til en høj grad af selvstændighed i forhold til de stillede opgaver, og de er gruppevis i stand til

at arbejde sammen om den bedst mulige

løsning af den konkrete opgave.

 

Internt arbejder deltagerne ligeledes med kvalificeringen af hinandens arbejde og processer, med henblik på at styrke deres analytiske evner. Den faglige koordinator og underviseren forventes derfor at indtage funktioner i forhold til sparring, vejledning og coaching, samt mediere kontakten mellem deltagere og virksomheder under vejs i forløbet.